"I 2050 vil der være mere plastik end fisk i havet." - Ellen MacArthur Foundation Report 2016
Ud over billeder af forurenede vandveje og oceaner har denne udsigt gjort os alle dybt bekymrede over det, vi efterlader til de kommende generationer. Og den eksponentielle stigning i plastproduktionen forurener ikke kun miljøet; den sparker også endnu mere til klimaændringerne. Samtidig er der nogle gode grunde til at bruge plast: det er meget let, holdbart og sikkert at anvende for mange brancher. Menneskeheden står over for spørgsmålet om, hvordan man løser plastproblemet globalt set.
Hos NIVEA har vi sat os det mål at bruge plast ansvarligt i vores produktemballage, ud fra principperne om cirkulær økonomi. Vores tilgang er ganske enkel: Vi reducerer mængden af plast, hvor det kan lade sig gøre, vi genbruger det så meget som muligt, vi skifter det ud med andet materiale, når det giver mening, og vi giver dig mulighed for at genanvende vores emballage. Som en understregning af vores engagement har vi sat os nogle ambitiøse mål:
I 2025 ønsker vi at reducere den fossilbaserede jomfruplast, vi bruger i vores emballage, med 50 % (basisår 2019).
Vi forfølger dette mål ved at reducere vægten af vores emballage, indarbejde genanvendt indhold og erstatte fossilbaseret plast med plantebaserede alternativer.
I 2025 vil vores plastemballage omfatte 30 % genanvendte materialer.
Brugen af genanvendt indhold er afgørende som modvægt til udnyttelsen af naturressourcer og plastforurening. Ved at give emballage et andet liv forhindrer vi yderligere udvinding af fossile ressourcer til produktion af jomfruplast samt miljøforurening ved at generere en efterspørgsel efter sekundære materialer.
I 2025 vil vi sikre, at 100 % af vores plastemballage kan fyldes igen, genanvendes eller genbruges som emballage.
Vores ansvar slutter naturligvis ikke, når varerne står på hylden. Vi arbejder i stedet på at fremstille al vores emballage på en måde, så den kan genbruges, fyldes igen eller genanvendes. På den måde kan den få et liv mere, eller endda mange flere.
Alle vores bestræbelser på at opnå en mere bæredygtig plastemballage er ikke alene med til at forebygge forurening, men medfører også mindre CO2-udledning og bidrager derfor til at bekæmpe klimaændringerne.